RIGMOR MYDTSKOV
Portrætfotografiets diskrete mester
 
Med et negativ-arkiv på mere end hundredtusind numre og en karriere på over 50 år kunne et møde med Rigmor Mydtskovs fotografi sagtens have bare kultur- og teaterhistorien som mål. Men da Museet for Fotokunst i 2003-04 gennemførte den første retrospektive udstilling nogensinde med fotografen, så sigtede vi på hele hendes virke: fra retouch-arbejdet i faderens Helsingørstudie i 40’erne over de kongelige billeder fra 60’erne og de indsigtsfulde teateroptagelser fra 70’erne og 80’erne frem til spejlkabinet-billederne omkring årtusindskiftet. Foredraget beskæftiger sig mindre med berømthederne end med den intuition og det kunstgreb, de er foreviget med. Perfektionen er til stede overalt, men det forhindrede ikke, at hoffotografen kunne handle på en lykkelig indskydelse. Og så skal vi ikke glemme det fandenivoldske, som hendes stærke personlighed også så befriende indeholdt.
<> 
 
Foredraget er lavet til, og afholdt på, Holstebro Kunstmuseum vinteren 2005.
 
Copyright © 2011 Finn Thrane
Til toppen af siden